Den russiske ledelse bør omgående stoppe politiets chikane og overgreb mod journalister, der dække protester mod regeringen i Moskva. Det siger OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.
- Politiets opgave er at beskytte journalister. Politiet skal ikke chikanere og anholde dem, siger Dunja Mijatovic, der leder OSCE's kontor for retten til frihed.
Under de seneste dages demonstrationer mod premierminister Vladimir Putin og resultatet af parlamentsvalget i sidste weekend er flere end 1000 oppositionsmedlemmer og mindst 25 journalister blevet anholdt under politiets og sikkerhedsstyrkers hårdhændede fremfærd.
Der er tale om de mest omfattende demonstrationer mod Putin, siden han kom til magten i 2000. Demonstrationerne har fundet sted i Moskva og Sankt Petersborg.
- De russiske myndigheder bør efterforske alle disse overgreb og sikre, at de skyldige retsforfølges, siger Dunja Mijatovic.
De fleste anholdte er blevet løsladt efter få timer. Men to journalister og enkelte centrale oppositionsledere er fortsat i politiets varetægt.
OSCE's valgobservatører har kritiseret den måde, hvorpå parlamentsvalget blev gennemført. Organisationen mener, at valget ikke var fair eller frit.
Regeringspartiet Forenet Rusland bevarede sit flertal, men gik kraftigt tilbage.
Russiske oppositionsgrupper har indkaldt til nye demonstrationer mod Putin og styret i Kreml lørdag i Moskva. Flere end 20.000 har på sociale medier opfordret til at møde op.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie