En fængselsbrand har kostet mindst otte indsatte livet og kvæstet 17 andre i den syriske by Latakia.
Branden brød ud, da en indsat stak ild til sin madras, siger politiet til det syriske nyhedsbureau Sana.
- 25 fanger blev bragt på hospitalet, og af dem døde otte af røgforgiftning og alvorlige forbrændinger, siger politichefen i Latakia, Kamal Fteih.
Også to politifolk blev kvæstet ved branden.
Det var ikke umiddelbart klart, om begivenheden havde noget at gøre med de igangværende uroligheder i Syrien.
Regeringskritiske demonstranter har opfordret til demokratiske reformer, men sikkerhedsstyrker har slået hårdt ned på protesterne.
I byerne Latakia, Deraa samt i Douma, der er en forstad til hovedstaden Damaskus, er der løbende kommet meldinger om dræbte og sårede i forbindelse med demonstrationerne.
Regeringen beskylder fundamentalister for at forsøge at opildne til sekteriske stridigheder, mens menneskerettighedsorganisationer er chokerede over myndighedernes brutale fremfærd.
Den Syriske Menneskerettighedskomité, der har hjemme i London, beskylder det syriske regimes sikkerhedsstyrker for at stå bag en "massakre", efter mindst 25 fredelige demonstranter ifølge organisationens oplysninger blev dræbt under en demonstration i Latakia i sidste uge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned