Over 150.000 syriske babyer er nu født i Tyrkiet
En hel generation af syriske børn bliver født uden for landet, fordi halvdelen af befolkningen er på flugt.
En hel ny generation af syriske børn er blevet født i Tyrkiet siden borgerkrigen i Syrien startede i 2011.
Ifølge den tyrkiske vicepremierminister Lutfi Elvan er der nu mere end 150.000 syriske babyer, der er født i Tyrkiet siden borgerkrigen i Syrien startede, siger han mandag til et møde i FNs råd for menneskerettigheder, skriver AFP.
I sin tale i FN, understreger Lutfi Elvan, at Tyrkiet er underlagt en stor humanitær byrde med de mange flygtninge og migranter, der er flygtet til landet fra Syrien.
Tyrkiet gør ifølge ham "sit bedste for at løfte en stor del af den humanitære katastrofe", hvilket blandt andet betyder, at landet nu huser mere end 2,7 millioner syriske flygtninge - flere end nogle andre af Syriens nabolande.
Med sin tale gør Tyrkiet endnu engang opmærksom på, at landet er presset af krigen i Syrien. Og Lutfi Elvan opfordrer Vesten til "at handle ud fra princippet om at løfte en fælles byrde".
Landet har mange gange kritiseret det internationale samfund for ikke at gøre nok for at løse krisen i Syrien, hvor mere en halvdelen af landets befolkning har været tvunget til at flygte fra hus og hjem.
Talen i FN kommer inden der mandag er hastemøde om våbenhvilen i Syrien, som Frankrig har indkaldt til, efter der har været forlydender om flere angreb mod dele af de syriske oprører.
Den midlertidige våbenhvile i Syrien trådte i kraft lørdag, og selv om der har været meldinger om brud på aftalen fra begge sider, står den stadig ved magt.
I en fælles erklæring fra USA og Rusland, der blev offentliggjort om aftenen 22. februar, hed det, at våbenhvilen i Syrien skulle træde i kraft 27. februar ved midnat, lokal tid.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie