Over 250.000 er døde med coronavirus på verdensplan
I Wuhan har epidemien foreløbigt toppet, siden dens udbrud tog fart omkring årsskiftet, og der er gradvist blevet åbnet igen efter en meget hård lockdown. Her ses byggearbejder med ansigtsmasker i slutningen af april, der kigger ud over millionbyen. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Str/Ritzau Scanpix
Coronavirus, som begyndte i millionbyen Wuhan for måneder tilbage, har nu krævet mindst en kvart million liv.
Antallet af dødsfald relateret til coronavirus overstiger på verdensplan 250.000.
Det viser Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse mandag aften dansk tid.
Mere præcist er dødstallet oppe på 250.134 ifølge universitetet. Det svarer til omkring 3,3 i døde verden per 100.000 indbyggere.
Den triste milepæl er nået, omkring fire måneder efter at de første meldinger om virusset for alvor begyndte at komme fra et marked i Wuhan.
Siden det første dødsfald i millionbyen blev bekræftet 11. januar, har virusset spredt sig til resten af verden.
Epicenteret har i løbet af pandemien flyttet sig fra Kina til flere steder i Europa og USA.
I Danmark er der indtil videre 493 døde. Det svarer til 8,5 døde per 100.000 indbyggere. Den første person blev testet positiv for virusset i Danmark 27. februar.
Den værst ramte by er New York City, som har nået over 19.000 dødsfald.
Mørketallet for døde i mange lande kan dog være ganske stort.
Avisen Financial Times har tidligere anslået, at dødstallet i lande som Italien, Belgien og Spanien kan være mellem 50 og 90 procent højere. Det kan ifølge avisen forklares med, at landene ikke er særligt effektive til at registrere.
Også i Kina har der været sået tvivl om opgørelsernes rigtighed.
USA har således lanceret undersøgelser af, hvad der skete ved coronavirussets indtog i landet, og præsident Donald Trump har på baggrund af blandt andet rapporter fra efterretningstjenesten flere gange sagt, at Kinas dødstal nok er langt højere.
Det har det officielle Kina dog afvist. Her er dødstallet på 4637 ifølge Johns Hopkins University.
Universitetets opgørelser baserer sig blandt andet på løbende rapporter fra styrelser og andre myndigheder.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie