Pakistans mødre sælger mursten og symaskiner for at redde deres børn

Lyden af barnegråd og hosten trænger igennem den tynde, sandfarvede teltdug.

I teltåbningen sidder den pakistanske syerske og mor til ni Rehana Bibi på en simpel, hjemmesnittet træseng.

Voldsomme oversvømmelser satte i august en tredjedel af Pakistan under vand. Herunder også syerskens landsby, Haji Jio Khan, der ligger i Sindh-provinsen.

- Det regnede 40 dage i træk. Jeg var meget bekymret for, om vores hus kunne holde til det. Om mine børn ville overleve vandmasserne, siger hun.

Over 1700 døde i oversvømmelserne, der har berørt hver syvende pakistaner.

Sammen med landsbyens øvrige 900 indbyggere måtte Rehana søge mod den højere beliggende landevej, hvor de stadig bor i en midlertidig lejr.

Hendes lille hus, der er bygget af mursten og mudder, kollapsede i vandmasserne, og vandet har endnu ikke trukket sig tilbage fra ruinerne.

Selv om vandet er aftagende, er moren til ni fortsat bekymret for, om oversvømmelsen vil tage livet af hendes børn.

Malaria- og dengue-bærende myg trives i det stillestående vand, der også rummer bakterier, som kan give livsfarlig diarré og kolera.

Halvdelen af Sindh-provinsens børn er underernærede. Det øger risikoen markant for, at de dør, hvis de bliver syge.

Indtil videre er det lykkedes alle Rehana Bibis ni børn at undslippe de farer, som vandet har bragt med sig.

Så heldige har langt fra alle i landsbyen været.

I det åbne nabotelt sidder syersken Shamim med et tomt blik og sin fireårige datter på skødet. En infektion med høj feber fik greb om hendes andet barn, en otteårig dreng, efter at han havde været i kontakt med det giftige vand.

Hun havde ikke råd til at få behandlet sønnens sygdom på hospitalet. Derfor begav hun sig gennem vandmasserne og ud i ruinerne af sit hus.

- Jeg solgte mursten, jernrør og alt andet, jeg kunne finde af værdi for at få råd til at få ham indlagt på hospitalet. Men hans liv stod ikke til at redde, siger Shamim, inden gråden overmander hende.

Rehana stryger forsigtigt Shamims mørkebrune hår, inden gråden også får tag i hende.

- Vi levede et godt og lykkeligt liv, før oversvømmelserne ramte, også selv om vi var fattige, siger Rehana.

Det har endnu ikke været nødvendigt for Rehana Bibi at sælge materialer fra sit ødelagte hus, men manglen på mad har fået hende til at sælge familiens vigtigste indtægtskilde.

Det var en symaskine, som hun fik 4000 pakistanske rubler for. Det svarer til 120 danske kroner.

Hendes mand er uarbejdsdygtig, efter at mange år med hårdt fysisk arbejde har ødelagt hans ryg. Derfor er hun familiens eneste forsørger.

Generalsekretæren for Unicef i Danmark, Susanne Dahl, fortæller, at den kommende vinter udgør en stor potentiel fare for de børn, som fortsat bor i de områder, der er ramt af oversvømmelserne.

- Vandbårne sygdomme som diarré slår mange ihjel, fordi de er underernærede og afkræftede. En almindelig sygdom som lungebetændelse kan slå ihjel, siger hun.

FN's børneorganisation, Unicef, er til stede i landet, hvor de forsøger at dække de humanitære behov. Men de oplever, at arbejdet er vanskeligt.

- Vores indsats i landet er desværre underfinansieret. Vi kunne hjælpe mange flere børn med jordnøddemos, vacciner, medicin og skolegang, men vi har ikke pengene til at levere det i Pakistan, som vi drømmer om.

Tilbage i det åbne telt frygter Rehana Bibi vinteren.

I landsbyen kan temperaturen nå frysepunktet på denne tid af året.

Moren til ni tror ikke, at de tynde og åbne telte er nok til at skærme familien mod kulden.

- Jeg er bekymret for, at mine børn ikke overlever vinteren.

/ritzau/