Efter den såkaldte supertirsdag med valg i 10 amerikanske delstater er der endnu ikke kronet nogen sejrherre i kapløbet om præsidentkandidaturet.
Derfor kan måske være en rolle at spille for den tidligere Alaska-guvernør, skriver nyhedsbureauet AFP.
Direkte adspurgt siger Palin, at hun ikke vil udelukke at bringe sit eget navn i spil, hvis Republikanerne ikke har fundet en kandidat før deres konvent i august måned.
- Alt er muligt. Jeg vil ikke lukke nogen døre, som måske er åbne derude. Nej, jeg vil ikke lukke den dør, siger Sarah Palin.
- Min plan er at være til stede til konventet, tilføjer hun og afslører, at hun stemte på Newt Gingrich til supertirsdagens valg.
Den kontroversielle Sarah Palin, som var vicepræsidentkandidat i 2008, bebudede ellers i efteråret, at hun ikke gik efter præsidentposten i 2012.
Hun ville i stedet bruge tid på sin familie og på at støtte andre kandidater, lød det.
I år 2008 blev Palin den første kvindelige, republikanske vicepræsidentkandidat.
I valgkampen kom hun gennem mediernes vridemaskine, og hendes uheldige udtalelser om blandt andet udenrigspolitik skreg flere gange til himlen.
Alligevel har Sarah Palin fastholdt sin stjernestatus hos en stor gruppe republikanske vælgere - især de mest konservative af slagsen.
USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen sagde i efteråret, at Palin ikke har nogen reel chance for at blive USA's præsident, men hun har en styrke i at kunne samle folk til andres valgmøder, lyder det.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned