Parlamentet afviser alle alternativer til Mays brexitaftale
Det britiske Underhus stemte samtlige otte forslag om alternativer til brexit ned ved en særlig afstemning onsdag aften. Foto: Reuters Tv/Reuters
Reuters Tv/Reuters
Det britiske parlament har onsdag aften stemt alle forslag om alternative løsninger på brexit ned.
Det lykkedes onsdag aften ikke for det britiske parlament at finde flertal for et eneste af de otte forslag, der var til afstemning som alternativer til premierminister Theresa Mays brexitaftale.
Alle forslag blev således stemt ned.
Blandt dem var et forslag om at forlade EU uden aftale og et forslag om at aflyse brexit, dagen før det sker, hvis der ikke er indgået en aftale med EU.
Der blev også stemt om en række alternative bud på aftaler med EU.
Onsdagens afstemning var usædvanlig, idet den blev gennemført uden om den britiske regering.
Formålet var at afprøve parlamentets støtte til en række alternative forslag til Mays aftale. Det er den aftale, som premierministeren har handlet på plads med EU, og som udstikker briternes fremtidige forhold til EU.
Den er to gange blev stemt ned i det britiske Underhus.
Der var onsdag tale om en såkaldt vejledende afstemning.
Det betyder, at selv hvis et eller flere af forslagene havde fået flertal, så var May ikke tvunget til at følge dem.
Det forslag, der var tættest på at få flertal, var forslag J. Det var et forslag om, at briterne skal lave en aftale med EU om en toldunion.
264 stemte for, mens 272 stemte imod det forslag.
Det forslag, der blev afvist af det største flertal, var et forslag om at forblive en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS) og ansøge om at blive del af et europæiske frihandelsområde (Efta).
Kun 65 stemte for, mens 377 stemte imod.
At parlamentet ikke kunne nå til enighed om et eneste af de otte forslag viser endnu en gang hvor splittet parlamentet er i spørgsmålet om brexit.
Briterne stod oprindeligt til at forlade EU den 29. marts.
Den dato er dog foreløbig blevet skubbet til den 12. april.
Lykkes det for det britiske parlament at nå til enighed om en aftale, står datoen for brexit til at blive den 22. maj. Det er dagen inden, at det øvrige EU tager hul på europaparlamentsvalget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned