Parter i blodig etiopisk krig enes om at lade våbnene tie
Redwan Hussien Rameto (tv), der repræsenterer Etiopiens regering, og Getachew Reda (th), der er repræsentant for Tigray-folkets Befrielsesfront, underskriver onsdag i Pretoria i Sydafrika fredsaftalen mellem parterne. Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Krigen om provinsen Tigray har varet i to år med mange døde og fordrevne. Onsdag kom en aftale på plads.
De krigsførende parter i konflikten i Etiopiens Tigray-provins er blevet enige om en våbenstilstand efter to års blodig krig.
Det oplyser fredsmæglere fra Den Afrikanske Union (AU).
Parterne i krigen er oprørsstyrken TPLF fra provinsen Tigray på den ene side, og den etiopiske forbundshær på den anden.
- De to parter i den etiopiske konflikt er formelt blevet enige om at indstille fjendtlighederne, og det gælder også for den systematiske, velordnede og koordinerede afvæbning, siger Olusegun Obasanja, den tidligere præsident i Nigeria, der har været mægler på AU's vegne.
Det betyder, at lov og orden skal genindføres, lader han forstå.
Tusinder er dræbt under konflikten, millioner er fordrevet, og hundredtusinder har sultet.
De to parter i krigen blev onsdag mødt af Obasanjo, da de landede i Pretoria i Sydafrika til en ceremoni, hvor de underskrev aftalen om at lade våbnene tie.
AU vil overvåge, at parterne holder sig til aftalen. Organisationen vil i første omgang sikre, at mad og andre humanitære forsyninger når frem til Tigray, der ligger i den nordligste del af Etiopien.
- Dette øjeblik er ikke slutningen på en fredsproces. Implementeringen af fredsaftalen, der er underskrevet i dag, er afgørende for dens succes, siger Obanjo.
FN's generalsekretær, Antonion Guterres, hilser gennem sin talsmand våbenstilstanden velkommen.
Samme glæde lyder fra det amerikanske udenrigsministerium, der kalder det "et vigtigt skridt mod fred".
Uroen i regionen udviklede sig til blodige kampe mellem Etiopiens regering og TPLF den 4. november 2020.
Her lancerede regeringsstyrker en offensiv mod Tigray-regionen på ordre fra premierminister Abiy Ahmed. TPLF var på det tidspunkt regeringsparti i Tigray.
Det lykkedes indledningsvist regeringsstyrkerne at indtage Tigrays byer. I juni sidste år havde TPLF dog vundet det meste af regionen tilbage.
Premierminister Abiy Ahmed lover onsdag, at "viljen til fred er urokkelig".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie