Pence drøfter spændinger med Ruslands nabolande
USA's vicepræsident, Mike Pence, og hans kone, Karen Pence, vinker ved ankomsten i lufthavnen i Estlands hovedstad, Tallin, søndag. Foto: /ritzau/AP/Mindaugas Kulbis
/ritzau/AP/Mindaugas Kulbis
USA's vicepræsident, Mike Pence, har indledt fire dages rundrejse i Europa. Første stop er de baltiske lande.
Spændingerne i Østersø-regionen og det problematiske forhold mellem Rusland og Nato er på dagsordenen, når USA's vicepræsident, Mike Pence, mødes med præsidenterne i de tre baltiske lande.
Det sker mandag, hvor den amerikanske vicepræsident ventes at forsikre præsidenterne i Estland, Letland og Litauen om, at USA bakker op om Nato-landenes fælles forsvar.
Det er et vigtigt spørgsmål for de tre tidligere sovjetlande, der grænser op til Rusland.
Både Rusland og Nato-landene har øget deres militære tilstedeværelse i området omkring Østersøen i de seneste år.
På dagsordenen er også spørgsmål om blandt andet cybersikkerhed og om samarbejdet mellem EU og USA.
Mike Pence og hans kone, Karen Pence, ankom søndag i Estlands hovedstad, Tallin.
Søndag aften mødes vicepræsidenten med den estiske premierminister, Juri Ratas.
Estland har formandskabet i EU i dette halvår.
Besøget i de baltiske lande er begyndelsen på en fire dage lang rundrejse i Europa, hvor Pence også skal besøge Georgien og Montenegro.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned