Polen opbløder EU-strid og ændrer retsreform
En enlig kvindelig demonstrant med et EU-flag demonstrerede uden for Polens parlament, da der blev stemt om en ændring af retsreformen. (Arkivfoto). Foto: Czarek Sokolowski/Ritzau Scanpix
Parlamentet i Warszawa har vedtaget en juridisk reform, der måske kan bidrage til at frigive store EU-tilskud.
Det polske parlament har fredag vedtaget en ændring i en retsreform.
Det kan måske bidrage til, at EU frigiver milliarder af euro i tilskud til Polen.
Det er tilskud og favorable lån, der er blevet tilbageholdt, efter at EU-domstolen i 2021 afgjorde, at den polske regerings lovændringer var i strid med EU-lovene.
Polen havde da besluttet, at et disciplinærudvalg under landets justitsminister skulle have beføjelser til at flytte dommere til højere retsinstanser eller fjerne dem uden videre begrundelse.
Det er i strid med retsprincipperne, sagde EU.
Polens regering forsøgte at bløde sagen op ved at opløse disciplinærudvalget i juli 2022 og erstatte det med et andet organ.
De ændringer har imidlertid ikke været nok for EU.
Nu har parlamentet så vedtaget ændringer af det nye organ. Om det er nok for EU, er endnu ikke klart.
Det er Sejm, underhuset i parlamentet, der har vedtaget ændringen. Den skal nu godkendes i overhuset, Senatet, før den er endeligt vedtaget.
Tilhængere af ændringen i reformen siger, at ændringen kan åbne for, at de 35,4 milliarder euro, som EU tilbageholder i lån og tilskud til Polen, måske kan frigives.
Beløbet svarer til over 265 milliarder kroner.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned