Mellem 25.000 og 30.000 demonstranter samlede sig fra morgenstunden ved en offentlig park i hovedstaden, selv om en retskendelse havde nedlagt forbud mod at bruge dette område til demonstrationer.
Det så aktivisterne stort på. De kræver, at valgregistrene bliver gennemgået og opdateret, og at alle politiske partier får lige adgang til medierne.
Der er efter planen valg i Malaysia næste år, men der er spekulationer om, at valget måske kan komme allerede i år.
Demonstranterne fik ikke lov at trodse rettens bestemmelser uantastet.
Reuters skriver, at lederne af lørdagens demonstration netop havde udråbt den til en succes og bedt alle gå hjem igen, da politiet rykkede ind.
Aktivister løb væk fra parken i skyer af tåregas og dyngvåde af fuldtræffere fra vandkanonerne.
- Folk er meget vrede. De vil have regeringen ud, siger Augustine Loorthusamy, præsident i den internationale, katolske medieorganisation Signis.
- Kvinder og børn fik tåregas uden varsel, tilføjer han.
Der har før været afsløringer af problemer med valglisterne. Vælgere er blevet registreret flere gange, så de også kan stemme flere gange, og det er en af årsagerne til, at demonstranterne kræver oprydning.
En anden er den hårdhændede behandling, som en demokratidemonstration i juli fik af myndighederne.
Kort efter denne demonstration lovede premierminister Najib Razak reformer af valgsystemet.
Der er også fremsat en række forslag, men oppositionsbevægelsen Bersih siger, at det ikke er nok.
Bersih kræver blandt andet, at valgkampen skal vare mindst 21 dage og ikke syv som i øjeblikket, ligesom der skal internationale observatører på valgstederne.
Bersih siger, at gruppen tidligere har fundet adskillige uregelmæssigheder, herunder 50 vælgere med samme adresse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned