Politi i Sydney: Ingen er kommet til skade i gidseldrama
Bevæbnede politibetjente, mandag aften i Sydney. Foto: Rob Griffith/AP/POLFOTORob Griffith/AP/POLFOTO
Et gidsel, som blev kørt på hospitalet efter at være sluppet fri, var ikke kommet til skade i gidseldrama.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ingen personer er tilsyneladende kommet til skade under gidseldramaet på en café i det centrale Sydney, hvor en bevæbnet mand mandag holder et ukendt antal personer spærret inde.
- Jeg forstår, at ingen skulle være kommet noget til, siger politikommissæren i staten New South Wales, Andrew Scipione, på en pressekonference.
Et af fem gidsler, som er sluppet ud fra caféen, blev kørt til behandling på et hospital, men det havde tilsyneladende ikke noget at gøre med gidseldramaet, siger politikommissæren.
Journalisten Chris Reason fra 7 News, som tilfældigvis har en redaktion nær caféen, beretter på Twitter, at lyset på caféen har været slukket i en time.
Tidligere har den australske journalist skrevet, at han kunne se, hvordan gidslerne fik serveret mad fra caféens køkken.
Annonce
Politiet er under de igangværende forhandlinger meget lidt meddelsomme om episoden, der præger den centrale del af millionbyen, hvor gaderne ligger øde.
- Vores hovedprioritet er at løse denne episode, uden at nogen kommer noget til. Hvad der sker inde i bygningen, kan vi ikke sige noget om, siger Andrew Scipione.
- Vi vil ikke gå i deltaljer omkring, hvor mange eller hvem der er i bygningen. Mange forsøger at gætte på motiver, men det beskæftiger vi os ikke med, siger politikommissæren.
Fem personer er sluppet ud fra caféen. De blev hurtigt bragt i sikkerhed af trænede og tungt bevæbnede antiterror-betjente, som er til stede i stort antal i området.
Bevæbnede politibetjente, mandag aften i Sydney. Foto: Rob Griffith/AP/POLFOTORob Griffith/AP/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned