Gerningsmanden er mistænkt for tidligt fredag at have skudt og dræbt tre personer og såret to andre alvorligt i byen Tulsa. Alle tre personer blev slået ihjel inden for en radius af små fem kilometer.
- Det piner mig at tale om sådan en voldelig hændelse, som vi i vores lokalsamfund ikke har set i nyere tid, siger borgmesteren i Tulsa, Dewey Bartlett, om drabene.
Han opfordrer samtidig lokalbefolkningen til at holde øje med spor efter den formodede drabsmand.
- Vi har brug for jeres hjælp. Det her er ikke en leg, siger han på et pressemøde.
Myndighederne beskriver den mistænkte morder som en hvid mand, der kører i en hvid pickup. De tre ofre for gerningsmandens kugler var sorte i huden, og politiets efterforskere undersøger nu om, at drabene kan være racerelateret.
FBI og US Marshals Service har tilsluttet sig de statslige efterforskere i Oklahoma for at opspore den mistænkte morder.
Beboerne i Tulsa er meget urolige for, at en morder er på fri fod i lokalområdet.
- Folk er bange. De er skræmte over, at de ikke kan bevæge sig sikkert rundt i gaderne, siger advokat Jack Henderson, som repræsenterer det distrikt i Tulsa, hvor drabene fandt sted.
- Vi skal have fat i nogle spor, hvis vi skal finde denne person og retsforfølge ham. Derfor har vi brug for, at folk står frem med det, de ved, eller har hørt, siger han.
Indtil videre har ingen beboere henvendt sig til politiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie