De unge har kastet benzinbomber mod politiet, som stoppede demonstranterne, der var på vej mod en rundkørsel. Netop den rundkørsel var et samlingspunkt, da demonstrationerne for alvor brød ud sidste år.
Politiet svarede igen ved at affyre tåregas.
Protesterne kommer i forbindelse med Formel 1-løbet i landet, som menneskeretsaktivisterne gennem længere tid har krævet aflyst.
Lokale arrangører, som var nødt til at aflyste sidste års løb i Sakhir på grund af civile uroligheder, er dog stensikre på, at dette års arrangement vil kunne gennemføres på trods af fortsat sekterisk uro og gadeoptøjer i kongeriget.
Fredag er arrangementet officielt blevet åbnet.
- Jeg mener, at en aflysning af løbet vi give mere styrke til ekstremisterne, sagde Bahrains kronprins, Salman bin Hamad al-Khalifa, under en briefing af medierne.
Udtalelsen kom, efter at Force India havde meddelt, at de ikke ville deltage i dele af den anden træning af "logistiske årsager".
Tidligere fortalte vicechef for holdet Bob Fearnley til dailymail.co.uk, at holdet har truffet beslutningen for at nå hjem til hotellet før mørkets frembrud og på den måde undgå problemer.
Imens fortsætter Formel 1-showet ufortrødent for resten af holdene - og ikke mindst Formel 1-boss Bernie Ecclestone.
- Jeg kan ikke aflyse dette løb. Det (uroen, red.) har ikke noget med os og løbet at gøre, sagde han.
- I elsker det, sagde han med henvisning til journalisternes ifølge ham evige jagt på en historie.
Der har gennem lang tid været voldsomme uroligheder i Bahrain.
I en rapport fra Amnesty lyder det, at der er dokumentation for, at tortur og mishandling nu ikke alene finder sted i de officielle fængsler, men også i tomme regeringsbygninger, tomme køretøjer og udendørs.
Amnestys rapport bygger blandt andet på øjenvidneberetninger og interviews indsamlet i november 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie