USA's militære operationer i Libyen strider mod den amerikanske forfatning, mener 10 medlemmer af Repræsentanternes Hus.
De er nu gået til en domstol i Washington for at få den til at tage stilling i spørgsmålet og vurdere, om præsidenten på egen hånd kan sende landet i krig.
- Med hensyn til krigen i Libyen mener vi, at loven er brudt, siger demokraten Dennis Kucinich, som står bag sagen sammen med syv andre demokrater og to republikanere.
Både republikanske og demokratiske medlemmer af Kongressen har tidligere udtrykt skepsis over for præsident Barack Obamas Libyen-politik.
De 10 politikere bag retssagen mener, at Obama muligvis krænker en lov, der skal begrænse præsidenters mulighed for at indsætte militæret i andre lande.
Ifølge loven skal en militær tilbagetrækning fra en konflikt være fuldført inden for 90 dage efter konfliktens start, hvis der ikke på forhånd er indhentet godkendelse i Kongressen til at gå i krig.
Særligt Kucinich og republikaneren Walter Jones har kritiseret regeringen for ikke at have taget Kongressen med på råd, inden USA sammen med Storbritannien og Frankrig indledte luftangreb mod Libyen.
Onsdag aften kom regeringens svar i form af en rapport, som ifølge talsmanden for Det Hvide Hus viser, at der ikke er noget lovstridigt i USA's militære engagement i Libyen.
FN's Sikkerhedsråd vedtog 19. marts en resolution, der tillod luftangreb mod libyske regeringsstyrker for at beskytte civilbefolkningen under oprøret mod Muammar Gaddafi.
Umiddelbart efter blev bombardementerne indledt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned