Politimænd anholdt for skuddrab på byrådsmedlem i Brasilien
Borgerne i Rio de Jainero havde ikke glemt Marielle Franco, da de fredag demonstrerede i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Foto: Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
Nelson Almeida/Ritzau Scanpix
Et år efter drabet på Marielle Franco er to politimænd anholdt. Franco blev dræbt i et drive-by-skyderi.
To politimænd er tirsdag blevet anholdt for drabet på den brasilianske kvinde Marielle Franco sidste år.
Drabet rystede Brasilien.
Marielle Franco var en velkendt socialaktivist og byrådsmedlem i Rio de Janeiro. Hun blev dræbt i 14. marts 2018 i et drive-by-skyderi sammen med sin chauffør, Anderson Gomes.
Netavisen G1 citerer politiet i drabsafdelingen for anholdelserne af de to personer.
Roni Lessa, en 48-årige sergent i militærpolitiet, er ifølge G1 mistænkt for at være skytten.
Den anden anholdte er 46-årige Elcio Viera Queiroz. Han er ifølge netavisen bortvist fra militærpolitiet. Han er mistænkt for at køre bilen i drive-by-skyderiet.
38-årige Marielle Franco, der er vokset op i en af Rios favelaer, har skarpt kritiseret politivolden i den brasilianske storby. Hun var ligeledes en respekteret forsvarer for de sorte, de fattige og LGBT-miljøet i Brasilien.
Anklagerne i en særligt organiseret kriminalenhed siger, at skyderiet var omhyggeligt planlagt over en periode på tre måneder. Der er ifølge anklagerne ingen tvivl om, at Marielle Franco blev "likvideret" på grund af sin position og de sager, som hun kæmpede for.
Ifølge Marielle Francos partner, Monica Benicio, var drabet "et forsøg på at lukke munden på alle de voksende bevægelser af sorte kvinder og LGBT-samfundet".
Politiet og politikerne i Rio de Janeiro har været under hårdt pres for at opklare drabet.
Undervejs i efterforskningen har der været adskillige medielæk samt optimistiske udtalelser fra myndighederne, om at man var tæt på at opklare sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned