Politimand køres ihjel ved nedrivning af beduinby i Israel
Under nedrivning af beduinbyen Umm al-Heiran er en israelsk politimand blev dræbt, da han blev vædret af arabisk mand i bil. Manden blev efterfølgende skudt og dræbt. Lokale har anden udlægning af forløbet. (arkivfoto) Foto: AP/Sebastian Scheiner
AP/Sebastian Scheiner
En lokal angreb ifølge israelsk politi, da en by blev ryddet. Han ville stoppe nedrivningen, siger lokale.
To personer er blevet dræbt under nedrivningen af en beduinby i det sydlige Israel, oplyser israelske myndigheder.
Der er forskellige udlægninger af hændelsen, hvor en israelsk politimand og en arabisk mand blev dræbt i byen Umm al-Heiran.
Ifølge politiet angreb den arabiske mand ved at vædre betjenten i sin bil.
Lokale afviser denne udlægning. De siger, at manden var kørt til stedet for at stoppe nedrivningen af byen.
Umm al-Heiran ligger i den store ørkenregion Negev, hvor der er store ubeboede områder.
Andre steder i Israel har der været stribevis af hændelser, hvor palæstinensere ifølge politiet har angrebet kontrolposter og andre steder. Efterfølgende er de blevet skudt.
I sidste uge blev en palæstinenser dræbt af israelske soldater, efter at han ifølge soldaterne havde angrebet dem med en kniv.
Ingen soldater blev såret ved hændelsen i den palæstinensiske flygtningelejr al-Fara nord for Nablus.
Skudepisoden skete, få dage efter at en palæstinenser dræbte fire israelske soldater ved at køre dem over med en lastbil i Jerusalem. Mindst 15 andre israelere blev såret i det angreb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned