Polsk domstol erklærer udskældt domstolsreform ugyldig
Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) havde på forhånd sagt, at det ikke vil acceptere forfatningsdomstolens dom.
Den polske forfatningsdomstol er helt enig med EU-Kommissionen i, at den polske regerings seneste reform af domstolen er dybt problematisk.
Domstolen har onsdag erklæret, at reformen er i "strid med forfatningen" til stor jubel for demonstranter, der viste sejrende V-tegn foran forfatningsdomstolen.
- Loven står i vejen for en pålidelig og velfungerende proces, siger formanden for forfatningsdomstolen, Andrzej Rzeplinski, ifølge nyhedsbureauet dpa.
Dommen kommer imidlertid ikke som den store overraskelse for det ledende Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), som på forhånd havde sagt, at det ikke vil acceptere en sådan afvisning.
Regeringens begrundelse for ikke at acceptere onsdagens dom har været, at den ikke er truffet i overensstemmelse med loven.
Reformen er blevet kritiseret af både oppositionen og retlige eksperter, som mener, at den lammer forfatningsdomstolen.
Formanden for EU-Parlamentet, Martin Schulz, har til nyhedsbureauet Reuters kaldt tendensen for "putinisering" med henvisning til forholdene i Rusland under præsident Vladimir Putin.
Kort efter nytår iværksatte EU-Kommissionen en undersøgelse af Polens lovændringer for at se, om de respekterer retsstatens principper og de grundlæggende rettigheder.
Reformen vil medføre, at beslutninger, som tidligere blev vedtaget med simpelt flertal blandt de 15 dommere, skal træffes med et flertal på to tredjedele.
Mindst 13 dommere skal være til stede ved afstemninger. Tidligere var det ni.
Regeringen har udpeget fem nye dommere.
Det gamle parlament, som sad frem til valget i oktober, havde indstillet nye dommere. Men dem ville regeringen og præsidenten ikke have. I stedet blev fem nyudnævnte dommere taget i ed.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned