Præsident er ekstremt bekymret over ny russisk konvoj
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, siger, at han er "ekstremt bekymret" over Ruslands planer om at sende end en "såkaldt humanitær konvoj" til landet.
Han er også bekymret over, at russiske militært udstyr krydser grænsen til Ukraine, lyder det fra præsidentens pressetjeneste.
Kommentarerne faldt i en telefonsamtale med EU-præsident Herman Van Rompuy forud for tirsdagens møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, hvor også EU-topfolk deltager.
Tidligere mandag meddelte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at Moskva har meddelt Ukraine, at man har til hensigt at sende endnu en humanitær konvoj til Ukraine.
- Vi sendte i går en officiel henvendelse til det ukrainske udenrigsministerium med informationer om vores hensigt om at forberede den næste konvoj med nødhjælp, sagde Lavrov på et pressemøde.
Moskva sendte sin første sending nødhjælp af sted uden officiel tilladelse. En handling, der blev kritiseret af Vesten og Ukraine, som mente, at russerne brugte konvojen til at sende militære forsyninger til de prorussiske oprørere i det østlige Ukraine.
- Den humanitære situation bliver ikke forbedret. Den forværres. Vi ønsker at indgå en aftale om betingelserne for at sende endnu en konvoj af sted på den samme rute i de kommende dage, sagde Sergej Lavrov.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie