Den republikanske politiker og mor til fem Michele Bachmann, der mandag annoncerede sit kandidatur til USA's præsidentvalg i 2012, ville drage en sammenligning mellem sig selv og westernhelten John Wayne. Men hun gik grueligt galt i byen.
I stedet for at drage lighed til den afdøde Hollywood-stjerne, kom Bachmann ufrivilligt til at slå sig i hartkorn med John Wayne Gacy, der også er kendt som massemorderen "Killer Clown" eller på dansk "dræberklovnen".
I et interview med Fox News siger Bachmann, der vil understrege, at hun kommer fra det landlige, jævne og ærlige USA:
- Jeg vil have, at vælgerne skal vide, at ligesom John Wayne var fra Waterloo, Iowa, så har jeg den samme slags ånd, siger hun.
Men den folkekære Wayne, der blandt andet er kendt for "El Dorado", "De Frygtløse" og "Rio Bravo" er født i Winterset, Iowa. En by, der ligger et par timers kørsel fra Waterloo.
Som avisen Washington Post skriver, er John Wayne Gacy det mest kendt bysbarn fra Waterloo. Han begyndte sin kriminelle løbebane i byen, før han drog til Chicago, hvor han begik mere end 30 mord.
Bachmanns lille fejltrin er det seneste i en række fadæser, der kan skabe problemer for præsidentkandidaten, som er en af den stærkt konservative Tea Party-bevægelses mest populære ansigter.
I marts sagde Bachmann under et besøg i New Hampshire, at de første skud under den amerikanske revolution blev affyret der. I virkelig blev den historiske begivenhed skudt i gang i Massachusetts.
Bachmann har også tidligere påstået, at forskningen ikke kan bevise, at CO2-gasser er farlige, selvom dette er underbygget i utallige studier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned