Præsidentvagter tilbageholder ledelsen i Burkina Faso
Dyb krise i den afrikanske stat Burkina Faso. Vagter holder præsident og regering tilbage i præsidentpalads.
Den midlertidige præsident i den afrikanske stat Burkina Faso, Michel Kafando, er fange i sit eget palads.
Præsidentgarden har onsdag tilbageholdt Kafando, premierminister Isaac Zida og flere højtstående ministre i præsidentpaladset.
Parlamentsformanden sagde onsdag aften, at de tilbageholdt gidsler.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at vagterne, der tilbageholder lederne, er tilhængere af den afsatte præsident Blaise Compaore.
Angiveligt trængte de Compaore-loyale vagter ind i et lokale, hvor der blev holdt regeringsmøde, og tog landets ledelse som fanger.
Senere blev der udkommanderet soldater rundt om præsidentpaladset.
Reuters skriver, at præsidentgarden gik i aktion to dage efter, at en kommission, som har arbejdet med at udvikle reformer for overgangsregeringen i Burkina Faso, foreslog at opløse præsidentgarden.
Denne elitestyrke er kendt som RSP og var en vigtig hjørnesten i præsident Compaores regime, inden han blev væltet i oktober i fjor af demonstrationer.
Han havde da haft magten i 27 år.
- Det er hele regeringen, herunder premierministeren og præsidenten. De er taget af en gruppe soldater fra præsidentgarden, siger en højtstående militærkilde til Reuters.
- For indeværende har de ikke bedt om noget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned