Prins Philip bliver ikke straffet for biluheld
Storbritanniens prins Philip slipper for videre tiltale efter et biluheld, hvor en kvinde blev lettere kvæstet, oplyser anklagemyndigheden i London ifølge BBC. Foto: Pool New (Arkivfoto)/Reuters
Pool New (Arkivfoto)/Reuters
- Alt taget i betragtning i denne sag, så har vi besluttet, at der ikke skal ske yderligere, siger anklager.
Storbritanniens prins Philip slipper for videre tiltale efter et biluheld, hvor en kvinde blev lettere kvæstet, oplyser anklagemyndigheden i London ifølge BBC.
Uheldet skete, da den 97-årige prins i sin Landrover kørte ud på en større vej fra en indkørsel til familiens ejendom i Sandringham i det østlige England.
Prins Philip har undskyldt for uheldet og har selv valgt at give afkald på sit kørekort.
- Alle omstændigheder taget i betragtning i denne sag, så har vi besluttet, at der ikke skal ske yderligere, siger anklagemyndigheden, som henviser til prins Philips alder og den kendsgerning, at han selv har opgivet sit kørekort.
Prins Philips bil rullede rundt, og den aldrende prins måtte hjælpes ud af den, men han slap ellers uskadt fra ulykken.
En af de to kvinder i den anden bil brækkede et håndled, mens den anden fik rifter på knæet. En ni måneder gammel dreng i bilen slap uden skrammer.
Trafikuheldet har udløst en debat i Storbritannien om, hvorvidt der skal indføres en aldersgrænse for bilister.
I dag er der ikke nogen øvre grænse, men bilister over 70 år skal have fornyet kørekortet hvert tredje år og fortælle myndighederne om eventuelle sygdomme og lidelser, der kan påvirke trafiksikkerheden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned