Storbritanniens dronning Elizabeths mand, den 90-årige prins Philip, har vist sig offentligt for første gang siden hjerteoperationen i julen.
Det skete søndag, da han gik i kirke.
Tv-billeder viser en smilende Philip, der går stille og roligt går til og fra Skt. Mary Magdalene-kirken i dronningens Sandringham-besiddelse i det østlige England.
Philip blev indlagt på Papworth-hospitalet ved Cambridge den 23. december.
Her måtte han tilbringe fire dage, mens lægerne foretog et mindre indgreb i hjertet for at lette ham for de smerter, der sendte ham på hospitalet.
Prins Philip er kendt for at have et godt helbred, men royale iagttagere i Storbritannien mener, at sagen måske betyder, at han må skrue ned for sine officielle pligter.
Der venter ellers 85-årige dronning Elizabeth og prins Philip et travlt år.
Det er året, hvor Elizabeth fejrer 60 år på den britiske trone, og der er planlagt rejser rundt om i England, Skotland, Wales og Nordirland.
Dronningen og prinsen var i efteråret på en længere tur i Australien, men der er ikke planlagt udlandsrejser for det aldrende par i forbindelse med jubilæet.
I stedet skal den øvrige del af kongefamilien på rejser rundt om i verden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned