Putins nådesløse nye leder på slagmarken får kritik til at forstumme

Han beskrives som "fuldstændig nådesløs".

Mandag havde han første dag på jobbet som leder af den russiske krigsførelse i Ukraine.

Samme dag gennemførte Rusland krigens hidtil største missilangreb, der ifølge Ukraine dræbte mindst 19 og sårede 105.

Manden bag angrebene, som i Vesten beskrives som "brutale" og "grusomme", er general Sergej Surovikin.

Han blev i weekenden udpeget til at vende skuden for Rusland efter adskillige militære nederlag i Ukraine.

Og mandag blev det så klart, at beskrivelser af ham som brutal i hvert fald ikke er taget ud af den blå luft.

- Surovikin er fuldstændig nådesløs med ringeagt for menneskeliv, siger en tidligere embedsmand i det russiske forsvarsministerium, som har arbejdet med generalen, til avisen The Guardian.

- Jeg er bange for, at hans hænder vil blive fuldstændig dækket af ukrainsk blod.

Han har tidligere ledet Ruslands militære indsats i Syrien. Her gik Rusland ind i krigen i 2015 på præsident Bashar al-Assads side.

Også her viste Surovikin, at det tilsyneladende ikke bekymrer ham, hvis civile må lade livet i kampen for et større mål.

En rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch konkluderede i 2020, at civile i Syrien blev hårdt ramt af russiske angreb.

Russiske styrker under Surovikins ledelse ramte syriske "hjem, skoler, sundhedsfaciliteter og markeder - steder hvor folk lever, arbejder og studerer", hedder det i rapporten.

Surovikin har også en broget historie i hjemlandet, der inkluderer to ophold i fængsel for angiveligt at sælge våben og for at lede en operation mod demonstranter i Moskva i 1991, hvor tre mistede livet.

Af kolleger har han fået tilnavnet "General Ragnarok". Det henviser til hans kontante og uortodokse måde at føre krig på.

Den tilgang er tilsyneladende godt nyt for den russiske præsident, Vladimir Putin.

For det virker til, at missilangrebene, som ramte over 20 ukrainske byer, har lagt en dæmper på den tiltagende kritik i hjemlandet.

Kritikken er overvejende kommet fra nationalister og andre, der er for krigen mod Ukraine. De har været frustrerede over russisk tilbagegang på slagmarken.

BBC beskriver, at kritik nu er erstattet af jubel over det hårde angreb. Det beskrives som gengæld for, at en eksplosion lørdag ramte Kertj-broen. Den forbinder Rusland og Krim-halvøen.

Missilangrebene var en "desperat handling" for hurtigt at løse "interne problemer".

Sådan lyder analysen fra russiske Grigorij Judin, som er politisk forsker og sociolog, på Twitter.

Han påpeger, at de mere yderliggående stemmer længe har krævet sådanne typer angreb. Og at de desuden også har ønsket netop Surovikin til at lede krigsindsatsen.

Om Surovikin formår at vende udviklingen til Ruslands fordel, som de håber, vil tiden vise.

Men det bliver en svær opgave, spår Gleb Irisov, der tidligere som løjtnant har arbejdet sammen med Surovikin.

- Han er en hård, men kompetent leder. Men han kan ikke løse alle problemerne. Rusland mangler både våben og mandskab, siger han til The Guardian.

/ritzau/