R. Kelly betaler børnepenge og er løsladt
R. Kelly (med solbriller), da han ankom til retten i sagen om børnepenge den 6. marts ved Chicago. R. Kelly er blandt andet kendt for superhittet "I Believe I Can fly". Foto: Kamil Krzaczynski/Reuters
Kamil Krzaczynski/Reuters
R&B-sangeren R. Kelly er løsladt fra fængslet i Chicago, efter at han har betalt børnepenge, som han skyldte.
Den amerikanske R&B-sanger R. Kelly, der blev fængslet forleden, har nu betalt 161.000 dollar i børnepenge.
Eller rettere, nogen har betalt børnepengene for ham, siger Sophia Ansari, talskvinde for sheriffen i Cook County ved Chicago.
De 161.000 dollar svarer til omkring en million kroner, og betalingen åbner for hans løsladelse, siger Ansari.
Kort efter hendes udtalelse lørdag aften dansk tid skrev nyhedsbureauet AP, at R.Kelly nu er ude af fængslet.
Ansari ved ikke, hvem der har betalt pengene.
Betalingen kommer, tre dage efter at en dommer beordrede superstjernen fængslet på grund af de manglende børnepenge.
R. Kelly har tre børn med sin ekskone, Andrea Kelly, og dommeren besluttede, at R. Kelly først kunne løslades, når det fulde, skyldige beløb på 161.000 dollar var betalt.
Da dommeren besluttede, at Kelly skulle fængsles, satte han den 13. marts som dato for næste møde i sagen.
R. Kelly har imidlertid også en anden sag at tænke på. I februar blev han sigtet for at have forgrebet sig seksuelt på fire kvinder.
Tre af dem skal han have misbrugt i perioden fra 1998 til 2010, da de var under 17 år, skriver Reuters.
Sangeren har afvist anklagerne og siger, at han ikke har gjort noget forkert.
Denne sag har også medført, at han har været varetægtsfængslet. Betaling af en kaution på 100.000 dollar fik ham efter tre dage ud af fængslet den 26. februar.
Næste retsmøde i sagen om seksuelle overgreb er den 22. marts.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned