Rapport: Taliban presser Afghanistans soldater tilbage
Talibans forårsoffensiv har betydet, at Afghanistans hær har tabt terræn til bevægelsen, viser ny rapport.
Afghanistans regering har på få måneder tabt en række distrikter i landet til den militante Talibanbevægelse.
Regeringsstyrker kontrollerede i maj omkring en tredjedel - helt præcis 65,6 procent - af Afghanistans distrikter.
Det er et fald i sammenligning med januar i år, hvor regeringen havde kontrol med 70,5 procent, lyder det i rapporten fra SIGAR, den amerikanske tilsynsmyndighed, som overvåger genopbygningsindsatsen i Afghanistan.
Af de i alt 407 distrikter i Afghanistans 34 provinser var 268 under regeringens kontrol, 36 distrikter under oprøreres kontrol, mens 104 distrikter betegnes som værende "i risiko", fremgår det af rapporten.
I april satte Taliban en omfattende forårsoffensiv i gang med en række blodige angreb rettet mod landets sikkerhedsstyrker.
Siden Nato officielt afsluttede sin kampmission i landet og trak sine kampenheder ud i december 2014, har Afghanistans egne soldater og politifolk skulle sørge for sikkerheden i landet.
Men hæren har lidt svære tab i kampen mod Taliban. Sidste år blev omkring 7000 afghanske soldater og politifolk dræbt i kampen mod Taliban, mens 14.000 blev såret. De tal ventes at stige yderligere i år, siger sikkerhedseksperter.
Den afghanske hærs vanskeligheder har ført til, at Natos medlemslande har udskudt tilbagetrækningen af de tilbageværende soldater, som i overvejende grad skal støtte politiet og hæren i Afghanistan med træning og rådgivning.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie