Tre mænd med tilknytning til bikergruppen Hells Angels er blevet anholdt af politiet i Malmø. De er mistænkt for at have været i gang med at forberede et røveri, oplyser avisen Sydsvenskans netside.
Anholdelserne blev tirsdag aften fulgt op af en razzia mod Hells Angels klubhus i Åkarp, få kilometer nordøst for Malmø. Der blev beslaglagt et skydevåben og noget tilhørende ammunition ved razziaen, men ikke foretaget yderligere anholdelser.
De tre forudgående anholdelser fandt sted tirsdag middag i Frihavnen i Malmø i forbindelse med en rutinekontrol. Politiet fandt genstande i mændenes bil, der gjorde, at betjentene greb til anholdelse.
Politiet har ikke oplyst, hvad det var, man fandt i bilen.
De tre mænd er henholdsvis 42, 38 og 25 år. Kilder inden for Hells Angels siger til Sydsvenskan, at den ene er medlem af gruppen, mens de to andre er "sympatisører".
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned