Reaktioner på søndagens delstatsvalg

Offentliggjort Sidst opdateret

* Generalsekretæren for socialdemokratiske SPD, Kevin Kühnert, sagde, at "det ikke er en jubel-aften". Han var positiv over, at SPD overhovedet fik nok stemmer til at komme i begge delstatsparlamenter.

* Generalsekretæren for det liberale parti FDP, Bijan Djir-Saraj, sagde, at partiet "ikke fik opnået sine mål" til søndagens valg.

* FDP's formand, Christian Lindner, skrev på det sociale medie X, at partiet "ikke opgiver sin kamp for de liberale værdier. I morgen går vi i gang igen. For de andre partier i det demokratiske centrum, er der også meget at tænke over".

* De Grønnes formand, Omid Nouripour, sagde, at regeringskoalitionen i Forbundsdagen er medskyldig i søndagens resultater. Samarbejdet er "et godt stykke arbejde, som man ødelægger gennem unødvendige skænderier".

* De Grønne-formanden kaldte det et vendepunkt i Thüringen. Han sagde, at det var "smertefuldt, at Thüringen nu har et åbent højreekstremistisk parti som største i delstaten".

* AfD's forperson, Alice Weidel, kaldte resultaterne "historiske". Hun tilføjede, at "vælgerne vil have noget helt nyt - og det står vi for".

* Sahra Wagenknecht, forperson for BSW, sagde, at et samarbejde med AfD er udelukket. Om et samarbejde med konservative CSU sagde hun, at "hun håber at kunne få samlet en god regering sammen med CDU".

*I en skriftlig kommentar til Ritzau skriver Julia Duchrow, generalsekretær for Amnesty International i Tyskland, følgende:

- Vi opfordrer på det kraftigste til, at politiske partier i forbindelse med dannelsen af de næste delstatsregeringer klart forpligter sig til menneskerettighederne. Det sker efter en valgkamp i Sachsen og Thüringen, som var præget af opfordringer til at begrænse asylretten, racistiske slagord og angreb på Pride-marcher.

Kilder: ARD, Amnesty International.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.