Italienske redningsarbejdere har fredag morgen suspenderet eftersøgning efter overlevende på krydstogtskibet Costa Concordia, der for en uge siden forliste ud for øen Giglio.
Skibet, der ligger på et rev, har bevæget sig igen fredag morgen, oplyser chefen for redningsarbejdet Luca Cari. Hvor meget skibet har bevæget sig, ved han ikke endnu.
Han fortæller, at redningsledelsen sammen med redningsarbejdere holder et møde fredag formiddag for at vurdere situationen, og hvad der skal ske i de nærmeste timer.
Vejret i området omkring Giglio og Costa Concordia er omskifteligt med mindre bølger. Men meteorologer siger, at vejret i løbet af fredag bliver værre med tiltagende blæst.
Costa Concordia ligger kun få mener fra en dyb sejlrende, og redningsmandskab frygter, at skibet vil skride i dybet og blive helt dækket af vand.
Fredag blev skibets i forvejen stærkt omdiskuterede kaptajn, Francesco Schettino, samtidig på ny kritiseret. Denne gang af hans egne besætningsmedlemmer.
Flere af skibets 300 filippinske besætningsmedlemmer siger, at Schettino forlod sit fartøj tidligt under den panikagtige evakuering.
- Vor kaptajn gjorde måske det bedste, han kunne. Men han begik også fejl. Han forlod skibet straks, og mens besætningsmedlemmer inklusive os fra Filippinerne havde travlt med at evakuere passagerer, siger Eugen Pusyo, der var hovmester om bord, til avisen Manila Bulletin.
Han betegner evakueringen som kaotisk.
- Vi smed flere børn i redningsbåde, og mange passagerer nåede ikke at få redningsveste på, siger han.
11 personer er konstateret omkommet efter forliset. 21 savnes fortsat og anses for omkommet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie