Det fastslår FN, som holder snor i de makabre tal.
3021 civile blev således dræbt i 2011, hvilket er en stigning på otte procent i forhold til året før, da 2790 blev dræbt.
Det er det højeste antal dræbte i et år i den mere end 10 år lange krig. Og det er femte år i træk, at dødstallet for civile stiger.
FN's organisation i Afghanistan (Unama) siger, at selvmordsattentater og vejsidebomber dræber flere civile end andre angreb.
- De regeringsfjendtlige elementers taktik har kostet civile tab med tiltagende, fatale resultater, som Unama siger i en erklæring.
- Vejsidebomber var den største dræber af afghanske børn, kvinder og mænd i 2011, fortsætter erklæringen.
Unama siger, at alene vejsidebomber sidste år dræbte 967 civile afghanere.
Krigen i Afghanistan blev indledt i 2001 som følge af terrorangrebet den 11. september samme år på blandt andet World Trade Center i New York i USA.
Krigen blev ledet af USA og Storbritannien med Danmark som en af koalitionspartnerne.
Målet var blandt andet af vælte Taliban-styret og fange eller dræbe Osama bin Laden, der stod i spidsen for terrornetværket al-Qaeda og blev anset som hovedmanden bag angrebet i New York.
Bin Laden er dræbt nu, og koalitionen er i gang med at planlægge sin afmarch fra Afghanistan.
Planen er, at operationerne i landet mere og mere skal skifte til træning af afghanske styrker, sådan at koalitionens kampindsats kan slutte i 2014.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned