Repræsentanternes Hus forsøger at løsne op for budgetstrid
Flertal har godkendt et forslag til en todelt lovpakke for at slutte delvis nedlukning af USA's statsapparat.
Et flertal i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne nu har flest pladser, har vedtaget et nyt midlertidigt budget for den amerikanske grænsesikkerhed dog uden at afsætte penge til præsident Donald Trumps mur mod Mexico.
Finansieringen af ministeriet for indenlandsk sikkerhed gælder således foreløbigt frem til og med 8. februar. Det blev stemt igennem med 239 stemmer for og 192 imod. Det skete natten til fredag dansk tid.
Forslaget indeholder 1,3 milliarder dollar til grænsehegn - ej at forveksle med en grænsemur - samt 300 millioner dollar til andre sikkerhedsforanstaltninger såsom kameraer.
Anden del af lovpakken indeholder finansieringen af andre ministerier. De tæller blandt andre Landbrugsministeriet, Indenrigsministeriet, Transportministeriet, Handelsministeriet og Justitsministeriet.
Finansieringen gælder frem til og med 30. september, hvor finansåret slutter.
Beslutningen skal løsne op for den nedlukning, der i to uger har lammet dele af USA's statsapparat.
Dog er det ventet, at Trump vil nedlægge veto mod pakken, ligesom han har gjort mod lignende beslutninger tidligere.
Donald Trump har tidligere erklæret, at han vil sætte sig imod, så længe der ikke er afsat penge til en grænsemur i finansloven for 2019.
Trump vil forhindre immigranter i at komme ulovligt ind i USA, men Demokraterne nægter fortsat at acceptere hans krav om at bruge milliarder af dollar på sådan en foranstaltning.
Den delvise nedlukning af statsapparatet betyder, at flere end 400.000 offentligt ansatte er blevet beordret til at møde på deres arbejde uden løn, mens andre 380.000 er blevet sendt på orlov.
Forslaget til den todelte lovpakke vil næsten med sikkerhed blive afvist af præsidenten.
Det er dog langt fra sikkert, at den overhovedet når frem til Trumps skrivebord. Først skal den nemlig gennem Senatet, og her har Republikanernes fortsat flertallet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie