Republikansk eksguvernør vil udfordre Trump
William Weld (med rødt slips) var vicepræsidentkandidat for Libertarianerne ved valget i 2016, hvor han stillede op som makker til partiets præsidentkandidat, Gary Johnson (t.v.). (Arkivfoto) Foto: Bryan R. Smith/Ritzau Scanpix
Bryan R. Smith/Ritzau Scanpix
En republikansk kandidat melder sig som alternativ til Trump. Præsidenten er for ustabil, mener udfordreren.
Republikaneren William Weld, der er tidligere guvernør i Massachusetts, vil udfordre præsident Donald Trump ved det republikanske primærvalg forud for præsidentvalget i 2020.
- Jeg håber at se det republikanske parti atter påtage sig ansvar som Lincolns parti, siger han med henvisning til den legendariske præsident Abraham Lincoln, der førte USA gennem den blodige borgerkrig i 1860'erne.
- Det gør mig oprevet, at vores energier som samfund bliver svækket på grund af præsidentens splittelseskultur i Washington, siger han ifølge tv-stationen CNN.
William Weld har etableret et såkaldt undersøgelsesudvalg, som er første skridt i retning af at stille op.
Han er den første republikaner, der meddeler, at han vil forsøge at blive partiets præsidentkandidat i stedet for den siddende præsident.
Weld siger fredag, at han mener, at Trumps prioriteter først og fremmest har til formål at promovere ham selv, og at præsidenten "simpelthen er for ustabil" til at udføre de pligter, der er forbundet med jobbet.
Weld har først registreret sig som republikansk kandidat for en måned siden.
I 2016 stillede han op som vicepræsidentkandidat for Libertarianerne.
Det vil imidlertid være lidt af en udfordring for Weld at skubbe Trump af tronen ved det republikanske primærvalg. Historisk set er det kun lykkedes i de tilfælde, hvor præsidentens opbakning i hans eget parti ligger under 75 procent, skriver CNN.
Meningsmålinger har for nylig vist, at der blandt de republikanske vælgere er mellem 83 og 89 procents opbakning til Trump.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned