Rhodos: Barn blandt omkomne i ny bådtragedie
Rhodos: Barn blandt omkomne i ny bådtragedie Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
En sejlbåd med over 80 migranter om bord er sunket ud for den græske ø Rhodos. Mindst tre er omkommet.
Mindst tre mennesker, deriblandt et barn omkom, da en båd med over 80 migranter mandag sank ud for den græske ø Rhodos, oplyser myndighederne i Grækenland.
Sejlbåden stødte på grund på klippeskær ved øen i Det Ægæiske Hav. Den var sejlet ud fra Tyrkiet.
- De fleste af de overlevende blev reddet op fra havet, siger politiet, som frygter, at antallet af omkomne vil stige. Det er endnu ikke klarlagt, hvor mange der var om bord på båden.
- Af de personer, som er blevet reddet, er 57 helt uskadte, mens 23 er indlagt på et hospital på Rhodos, siger en talsmand for politiet.
Der er de seneste 10 dage sket en stor stigning i antallet af bådflygtninge, som søger til øer i det græske øhav fra Tyrkiet.
Over 700 migranter ankom til øen Lesbos i sidste uge.
Grækenlands radikale, venstreorienterede regering, som har en mindre hård kurs over for indvandrere, appellerede i sidste uge til de lokale myndigheder om at hjælpe med at få indkvarteret de senest ankomne flygtninge.
Grækenland mangler både midler og infrastruktur til at tage sig af et større antal migranter.
Renzi siger, at Italien er fast besluttet på at finde de menneskesmuglere, der er ansvarlige for det flygtningeskib, der kæntrede søndag syd for den italienske ø Lampedusa. Måske helt op til 900 mennesker er omkommet i havet.
EU's regeringer arbejder på at udvikle en ny indsats mod de tilbagevendende forlis i Middelhavet, når migranter forsøger at nå til Europa.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned