På tirsdag er der primærvalg i Florida, og ifølge de seneste meningsmålinger står den tidligere guvernør i Massachusetts Mitt Romney til at få 43 procent af stemmerne, mens hans nærmeste konkurrent New Gingrich må nøjes med 32 procent.
De to andre republikanske kandidater i præsidentkapløbet halter langt bagefter. Rick Santorum står til at få 16 procent af stemmerne i Florida, mens Ron Paul får 6 procent.
Romney har hårdt brug for en sejr ved tirsdagens primærvalg, efter han tabte til Gingrich i South Carolina sidste weekend.
Multimillionæren Romney har oplevet momentum de seneste dage i Florida. I et tv-transmitteret debat natten til fredag lykkedes det blandt andet Romney at trænge Gingrich op i krog på emner som indvandring, økonomi og en fremtidig månebase.
Forud for debatten var Romneys forspring blot to procentpoint.
Den amerikanske præsidentvalg finder sted til november, og her bliver det sandsynligvis enten Romney og Gingrich, der skal udfordre den siddende præsident Barack Obama.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned