Hun gjorde forsøget i 2007, men tabte til den nuværende præsident, Nicolas Sarkozy.
Nu erklærer Ségolène Royal fra Socialistpartiet sig klar til endnu en gang at stille op ved det franske præsidentvalg i foråret 2012 og forsøge at skubbe Sarkozy af pinden.
I et interview med to franske aviser siger Royal, at hun håber at blive nomineret af sit parti, når det skal vælge en kandidat i efteråret 2011.
- Jeg har tænkt længe over det. Det er på tide at gå videre med klarhed og enkelhed: Svaret er ja, siger hun på spørgsmålet om, hvorvidt hun vil stille op i 2012.
Ved valget i 2007 slog Sarkozy hende med omkring to millioner flere stemmer.
Men på det seneste er hans popularitet styrtdykket i kølvandet på en upopulær pensionsreform og den økonomiske afmatning.
Foruden Royal ventes andre af Frankrigs politiske sværvægtere, nemlig den nuværende partileder Martine Aubry og IMF-chef Dominique Strauss-Kahn, at melde sig som kandidater forud for den interne afstemning i Socialistpartiet.
De to har dog endnu ikke officielt meddelt, om de stiller op.
Royal er den femte person, der melder sig som kandidat til præsidentvalget for Socialistpartiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned