Rumraket eksploderet efter take-off i Florida
Ubemandet raket med forsyninger til Den Internationale Rumstation er eksploderet. Årsagen er endnu ukendt.
En ubemandet rumraket fra Space Exploration Technologies eksploderede to minutter efter, at den var lettet fra Cape Canaveral rumstation i Florida søndag.
Ved eksplosionen blev en last fuld af forsyninger til Den Internationale Rumstation (IS) ødelagt.
Den 63 meter lange raket skulle på sin 19. rumrejse siden 2010 for SpaceX, som selskabet også kaldes.
SpaceX har seks gange tidligere fløjet forsyninger til Den Internationale Rumstation for Nasa, USA's rumforskningsagentur.
Selskabets ejer, Elon Musk, bekræfter på Twitter, at raketten, Falcon 9, er løbet ind i problemer kort efter opsendelsen.
- Vi vil komme med flere oplysninger, så snart vi har gennemgået data, skriver han.
Det er ikke umiddelbart klart, om raketten brød sammen af sig selv, eller om der var noget galt, så holdet bag opsendelsen valgte at sprænge den i luften for at forhindre den i at falde ned i et beboet område.
Mandskabet om bord på Den Internationale Rumstation har mad og drikke nok til de næste fire måneder, så umiddelbart er det ikke et problem for dem, at raketten med forsyninger er eksploderet.
Men Nasas anden forsyningsraket, har holdt stille på landjorden efter et uheld ved en opsending i oktober.
I april lykkedes det heller ikke for et russisk rumfartøj at komme frem til Den Internationale Rumstation.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned