Rusland afblæser fangeudveksling med Ukraine
Den russiske menneskerettighedskommissær Tatjana Moskalkóva hævder, at russiske krigsfanger bliver tortureret og afpresset i Ukraines varetægt. (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters
Ifølge ukrainske myndigheder har Rusland aflyst en planlagt fangeudveksling i 11. time.
Rusland har i 11. time aflyst en ellers planlagt fangeudveksling med Ukraine.
Det hævder en ukrainsk myndighed ifølge nyhedsbureauet Reuters på beskedtjenesten Instagram.
- Endnu en runde fangeudvekslinger med Rusland var planlagt i dag, skriver de.
- Den blev dog på russisk initiativ aflyst i sidste øjeblik.
Nyhedsbureauet Reuters har efterspurgt en kommentar til aflysningen fra den russiske menneskerettighedskommissær Tatjana Moskalkóva, men hun er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelsen.
Rusland og Ukraine udveksler regelmæssigt krigsfanger. Den seneste udveksling skete 8. januar. I alt er flere hundrede krigsfanger blevet udvekslet i krigen, som er i sin 11. måned.
Præcis hvorfor fangeudvekslingen er blevet aflæst vides ikke.
Men Tatjana Moskalkóva skrev tidligere lørdag på sin Telegram-konto, at russiske soldater havde berettet om afpresning og tortur, mens de var i ukrainsk varetægt.
Det var det russisk nyhedsbureau Tass, som er statsejet, der bragte den nyhed.
Ifølge menneskerettighedskommissæren havde hun talt med mødre, der havde fået tilsendt videoer anonymt, der viste deres sønner blive tortureret og truet på livet. Gerningsmændene skulle ifølge Moskalkóva have krævet en løsesum.
Hun opfordrede i den ombæring det ukrainske parlament, FN's Torturkomité og Europarådets Komité mod Tortur til øjeblikkeligt at opfordre Ukraine til at overholde bestemmelserne i Genèvekonventionen.
Hun skrev desuden, at hun var ved at forberede en rapport til chefen for den russiske anklagemyndighed, Aleksandr Bastrykin.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned