Jaroslaw Kaczynski, leder af Polens vigtigste oppositionsparti, siger, at Rusland bærer hovedansvaret for det flystyrt, der i april kostede hans tvillingbror, Polens præsident, livet i Smolensk i det vestlige Rusland.
Kaczynskis højreorienterede Lov og Orden-parti (PiS), der er kendt for dets dybe mistillid til Rusland, har fremlagt dets rapport om årsager til styrtet, der kostede alle 96 ombordværende livet, heriblandt præsident Lech Kaczynski og dennes kone.
En tidligere russisk undersøgelse har alene givet polakkerne skylden, men Polen har påpeget, at russiske flyveledere i Smolensk uforvarende har bidraget til styrtet, som skete, da flyet forsøgte at lande i tyk tåge.
- Vejrforholdene taget i betragtning, så burde Rusland have lukket lufthavnen. De polske piloter blev bevidst ført i døden, siger rapportens hovedforfatter, Antoni Macierewicz, og uddyber:
- En dramatisk samtale mellem flyveledere og deres hovedkvarter, hvor flyvelederne tiggede om at få landingstilladelse i en alternativ lufthavn, er et bevis på det.
- Deres hovedkvarter afviste det og beordrede dem til at lande flyet, siger han på et pressemøde.
Rapporten påpeger, at Rusland undlod at levere en obligatorisk vejrmelding til polakkerne og ulovligt havde trukket alle sikkerhedsvagter, der skulle beskytte Kaczynski, tilbage fra lufthavnen.
Moskva beskyldes også for at have forfalsket eller tilbageholdt mange dokumenter, der er afgørende for efterforskningen af ulykken.
- Hovedkonklusionen er, at den væsentlige skyld for, hvad der skete, ligger hos russerne. Dog ligger en del af skylden, som knytter sig til procedurerne efter styrtet, også på polsk side, siger Kaczynski på et pressemøde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned