Rusland kalder nye sanktioner mod sig uacceptable
Det er ikke blevet mødt med begejstring i Moskva, at USA har skærpet sine sanktioner over for Rusland.
De nye sanktioner, som Washington har indført på grund af den russiske rolle i krisen i nabolandet Ukraine, bliver fra russisk side kaldt "skandaløs" og "uacceptabel", og Rusland truer nu med et modsvar.
- USA's nye beslutning om at påtvinge sanktioner mod en række russiske selskaber samt personer sker under et langt ude og falskt påskud, og det kan ikke blive kaldt andet end skandaløst og total uacceptabelt, siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, til nyhedsbureauet Interfax.
Ifølge den russiske viceudenrigsminister vil Rusland lave et modsvar uden at komme ind på nærmere detaljer.
De seneste sanktioner fra USA har ifølge The New York Times sigte mod en stribe større banker samt selskaber inden for energi- og forsvarsindustrien. Sanktionerne skal være sket i parløb med de europæiske EU-ledere, der onsdag aften har været samlet til topmøde i Bruxelles.
På mødet i Bruxelles er det fra EU's side blandt andet besluttet, at man vil bede Den Europæiske Investeringsbank og Østbanken (EBRD) om at stoppe nye investeringer og finansieringer af nye projekter i Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned