Rusland: Kijev lyver om nedskydning af kampfly
Ruslands forsvarsministerium afviser den ukrainske beskyldning om, at det var russere, der onsdag skød to ukrainske kampfly ned over det østlige Ukraine.
- Det er et forsøg på at vildlede offentligheden, aflede opmærksomheden fra katastrofen med det malaysiske Boring 777, lyder det fra en anonym embedsmand i det russiske forsvarsministerium.
Ukraines nationale sikkerhedsråd anklagede onsdag Rusland for at stå bag nedskydningen af to kampfly. Anklagen var baseret på "foreløbige informationer", der ifølge ukrainerne indikerer, at missilerne, der skød de to kampfly ned, blev affyret fra Rusland.
- Ifølge de første informationer blev missilerne affyret fra russisk territorium, lød det onsdag i en udtalelse fra Ukraines nationale sikkerhedsråd.
Det ukrainske militær har oplyst, at piloterne i begge kampfly formåede at hoppe ud med faldskærm, men der er ingen meldinger om, hvorvidt de fortsat er i live.
Nedskydningen af de to kampfly skete i det samme område i det østlige Ukraine, hvor et passagerfly fra Malaysia Airlines torsdag 17. juli blev skudt ned, og de 298 mennesker om bord blev dræbt.
Selv om Kijev hævder, at missilerne, der skød kampflyene ned, blev affyret fra russisk territorium, har prorussiske separatister taget skylden for nedskydningen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie