Rusland kritiserer USA for bevidst at provokere Nordkorea
- Washingtons seneste skridt synes at have et bevidst mål om at provokere Pyongyang til at vælge en hård vej, siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Foto: /ritzau/AP/Ivan Sekretarev
/ritzau/AP/Ivan Sekretarev
Moskva støtter ikke USA's forslag om flere sanktioner mod Nordkorea, siger udenrigsminister Sergej Lavrov.
USA provokerer bevidst Nordkorea, mener Rusland, som ikke vil støtte USA's forslag om en handelsblokade mod Nordkorea.
Det siger den russiske udenrigsminister, som også mener, at de vedvarende sanktioner over for styret i Nordkorea ikke har egentlig effekt.
- Vores holdning (over for USA's forslag, red.) er negativ. Vi har flere gange sagt, at sanktionspresset i realiteten har udtømt sig selv, siger Lavrov.
Udenrigsministeren mener, at USA bevidst provokerer Nordkorea.
- Washingtons seneste skridt synes at have et bevidst mål om at provokere Pyongyang til at vælge en hård vej, siger Sergej Lavrov.
I et interview med den italienske avis Libero siger ministeren, at Rusland opfatter USA's politik under præsident Donald Trump som meget lig den politik, der blev ført under forgængeren Barack Obama.
- Desværre fortsætter linjen under Donald Trumps hold i samme spor, og den er faktisk meget lidt forskellig fra linjen under Barack Obama, siger Sergej Lavrov.
Meldingen kommer i forlængelse af et møde i FN's Sikkerhedsråd onsdag aften. Her var bekymringen over Nordkoreas atomprogram og missiltest på dagsordenen.
USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, sagde under samlingen, at ingen må være i tvivl om, at Nordkorea vil blive udslettet, hvis det ender i en krig.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie