Ruslands premierminister, Vladimir Putin, og Ukraines premierminister, Yulia Tymoshenko, er blevet enige om et ny kompromis, der betyder, at ukrainerne kan undgå bøder, selvom de ikke køber den mængde russisk gas i 2010, som de ellers tidligere har aftalt at aftage.
Ukraine er ellers blevet truet med milliardbøder, hvis de ikke køber 52 milliarder kubikmeter russisk gas, som det var aftalt mellem russiske Gazprom og ukrainske Naftogaz.
Den nye aftale betyder, at Naftogaz måske kan slippe med at købe 27 milliarder kubikmeter russisk gas. Det endelige tal skal dog aftales mellem de to energigiganter. Aftalen skal først nedfældes og underskrives, inden den er gældende.
Rusland har også accepteret ikke at lægge straftold på gassen for 2009, selvom Ukraine heller ikke har købt den aftalte mængde i år.
- Vi har ment, at det var muligt at møde Ukraine på halvvejen og ændre på flere af vores tidligere aftaler, siger Putin.
Den russiske premierminister siger også, at han har accepteret ukrainernes beslutning om at hæve tolden for, når russisk gas løber gennem Ukraines rørsystemer for at servicere det europæiske marked.
Ukraine vil hæve tolden med 60 procent i 2010. Landet er i store økonomiske vanskeligheder og det er en af grundene til, at Rusland har givet efter, både i forhold til mængden af gas og hævelsen af tolden.
Aftalen mellem Rusland og Ukraine er en kærkommen gave til de europæiske ledere, der længe har frygtet en nervekrig mellem de to lande i gasspørgsmålet. En nervekrig, der i sidste enden kunne betyde, at Europa ville mangle gas.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie