Rusland og Ukraine udveksler 320 døde soldater
Zhanna Lisjtjynska, der er ukrainer, græder, efter hun har talt i mobiltelefon med sin mand, der befinder sig ved frontlinjen i Zaporizjzja i det østlige Ukraine. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Ukraine og Rusland bytter døde soldater ved frontlinjen. Fire udlændinge i ukrainsk tjeneste er dræbt.
Ukraine og Rusland har udvekslet 320 faldne soldater. Det oplyser Ukraines regering lørdag.
Det skete torsdag ved frontlinjen i regionen Zaporizjzja i det østlige Ukraine.
Hver af parterne udleverede 160 døde soldater, hedder det.
Ukraine har gentagne gange været ude at sige, at Rusland skal tage imod sine døde soldater.
Regeringen i Kyiv beskylder den russiske ledelse for at behandle sine soldater som "kanonføde". At regeringen i Moskva ikke interesser sig for at give sine soldater en ordentlig begravelse.
Ukraines efterretningstjeneste og den ukrainske hærs generalstab var involveret i torsdagens udveksling af døde soldater, fremgår det.
Den ukrainske hær oplyser lørdag, at fire udlændinge, der som frivillige har kæmpet sammen med de ukrainske styrker, er dræbt i kamp.
De kom fra Tyskland, Frankrig, Australien og Holland.
Den Internationale Legion for Ukraines Territorialforsvar - en enhed af udlændinge i Ukraines hær - "takker de faldne soldaterkammerater" for deres indsats på slagmarken.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har siden krigens start opfordret frivillige fra hele verden til at melde sig til kampen mod de russiske invasionsstyrker.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned