Rusland advarer Vesten om, at det kan blive relevant at opstille Iskander-raketter i enklaven Kaliningrad ved Østersøen og grænsen til EU, hvis USA fortsætter sine planer med at installere raketforsvarsanlæg i Østeuropa.
Hvis ikke der gøres noget for at begrænse planerne vil Den Russiske Føderation opstille moderne våbensystemer i den vestlige og sydlige del af landet. Et skridt kan være at opstille Iskander raketsystemer i Kaliningrad, siger Ruslands præsident Dmitrij Medvedev.
Medvedev beklager, at drøftelser om samarbejde med USA og Nato om et europæisk raketforsvar ikke har ført til en aftale. Han skitserede derfor en reaktion på de amerikanske planer om at opbygge et raketskjold i Europa inden 2020.
USA siger, at skjoldet er nødvendigt for at beskytte sig mod potentielle trusler fra nationer som Iran. Men russiske embedsmænd siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det kan svække det atomarsenal, som Ruslands sikkerhed er afhængig af.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned