Samtidig opfordrer Moskva til, at de lande, der har indflydelse på oprørerne, anvender den for at få en øjeblikkelig våbenhvile.
Efter drøftelser mellem den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, og hans syriske kollega, Walid al-Moualem, siger Moskva, at det syriske regime er begyndt at gennemføre visse dele af våbenhvilen.
Men han nævnte ikke ordet "tilbagetrækning" fra byerne", som ifølge fredsplanen skal indledes senest tirsdag.
Både den russiske og den syriske udenrigsminister siger, at afslutningen på volden må ske samtidig med internationale observatørers ankomst til landet.
Et andet tegn på, at der er bevægelse i diplomatiet omkring konflikten i Syrien, er, at en FN-talsmand siger, at Annan senere i dag vil sende et brev til Sikkerhedsrådet om Syrien.
Syriens militær bombede mandag landsbyer med granater og blev beskyldt for at begå massakrer, hvilket har forstærket frygten for, at blodsudgydelserne vil tage til i den 13 måneder lange konflikt, der kan udvikle sig til en regulær borgerkrig.
Assad har sagt, at der vil ske en militær tilbagetrækning fra byerne senest tirsdag - det vil sige inden midnat syrisk tid (klokken 22.00 dansk tid).
Men syriske aktivister i Idlib provinsen nær den tyrkiske grænse siger, at det syriske militær har optrappet en offensiv, som kostede snesevis af mennesker livet i weekenden.
De siger, at unge mænd blev omringet og henrettet på stedet.
Et andet sted var der meldinger om et blodigt angreb på en landsby nær Hama, hvor 30 skulle være blevet dræbt - deriblandt kvinder og børn.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned