Rusland overvejer nu at flytte skattetrykket på de høje omkostninger på offshore olieboring fra afgifter på indtægter til afgifter på fortjeneste for at tilskynde udviklingen i Arktis. Det siger den russiske vicefinansminister Sergej Sjatalov søndag.
- Med henblik på udviklingen af offshore-industrien, især i Arktis, har vi planer om at tage mere energiske skridt fremad, siger Sjatalov i Det Russiske Økonomiske og Finansielle Forums andet møde i Baden-Baden i Tyskland.
- Tanken er at støtte de selskaber, der er villige til at operere offshore, og afgiftssystemet vil blive baseret på en beskatning af fortjenesten, siger han.
Olieselskaberne klager over, at det på grund af de relativt høje omkostninger ved at bore offshore er mindre tiltrækkende, når afgifterne rammer indtægterne frem for fortjenesten.
- Skattesystemet bør ændres på en måde, så det begrænser afgifterne på indkomster, men på den anden side øger de afgifter, der relaterer sig til fortjeneste på eksport, siger Sjatalov og tilføjer, at et sådant system vil være ganske kompliceret.
I august underskrev Exxon Mobil Corp og Rosneft en aftale om at udvinde olie og gas fra den russiske del af Arktis. Kontrakten giver Exxon, der er USA's største olieselskab, adgang til væsentlige reserver i Rusland, der er verdens største olieproducent.
Mange andre udenlandske investorer, heriblandt franske Total og Statoil fra Norge, har sagt, at de vil være villige til at udvikle russiske offshore lagre i Arktis, men kun hvis afgiftsniveauet sænkes.
En sjettedel af jordens uopdagede olie- og gasreserver menes ifølge oplysninger fra USA's Geologiske Undersøgelser, USGS, at befinde sig i Arktis. I takt med at havisen smelter bliver olieforekomsterne mere tilgængelige, og den udvikling fortsætter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned