Ruslands jernnæve rammer tusindvis af krigsmodstandere

Efter knap halvandet års krig i Ukraine står det lysende klart, at styret i Rusland mente det alvorligt, da det kort tid efter invasionen af nabolandet indførte en række love rettet mod kritikere af krigen.

Det konkluderer Amnesty International i en rapport, som sætter fokus på Ruslands behandling af de borgere, som er kommet på tværs.

Siden begyndelsen af krigen i februar 2022 og indtil årets slutning blev flere end 21.000 personer i Rusland tilbageholdt eller straffet med bøde, enten fordi de ulovligt forsamlede sig eller - ifølge styret - offentligt diskrediterede militæret eller andre statslige institutioner i Rusland.

De redskaber, som styret har gjort brug af, spænder vidt, skriver Amnesty. Fra administrative afgørelser til retssager. Fra aflysning af arrangementer til fyring af regimekritiske medarbejdere.

Og så bliver kritikere desuden ofte stemplet som "fremmede agenter".

- Undertrykkelsen stikker dybt i Rusland, hvor en lang række metoder i stigende grad bliver anvendt til at lukke munden på kritikere, der er imod krigen, siger Oleg Kozlovskij, som er Amnestys undersøger i Rusland.

- Fredelige demonstranter, der er imod krigen i Ukraine, og de, der deler kritisk information om de væbnede russiske styrker, står over for alvorlige retlige, administrative og andre typer af sanktioner, siger han.

Efter Ruslands invasion af Ukraine blev der vedtaget flere love, som gjorde det strafbart at ytre sig kritisk om krigen i nabolandet. Det blev også ulovligt at viderebringe oplysninger, som i Ruslands øjne er misvisende.

Blandt dem, der har mærket lovgivningen på egen krop, er Vladimir Rumjantsev fra byen Vologda i det nordvestlige Rusland. Han blev idømt tre års fængsel for at sende radio om krigen i Ukraine.

Udsendelserne byggede på informationer fra bloggere og forskellige uafhængige medier, som ikke må operere i Rusland for de russiske myndigheder. De blev udsendt fra hans private hjem.

En anden er Marina Tjufarina fra Nizjnij Novgorod. Hun blev idømt en bøde på 30.000 rubler svarende til knap 3000 kroner for et Facebook-opslag, hvor hun beskrev krigen i Ukraine som "en katastrofe".

"Bevidst udbredelse af forkerte oplysninger om de væbnede styrker" blev indskrevet i den russiske lovgivning som strafbart efter invasionen. En sådan forbrydelse kan udløse fængsel i op til 15 år.

Også "gentagen diskreditering af de væbnede styrker eller (andre) statslige institutioner" blev anført som en lovovertrædelse. Den type kriminalitet har en strafferamme på syv års fængsel.

Ifølge Amnesty er der rejst sager mod flere end 150 personer for overtrædelser af netop de to paragraffer, siden de blev indført i foråret 2022.

Af dem, der har været i myndighedernes søgelys, er mange blevet idømt lange fængselsstraffe, viser organisationens research.

- Det forfejlede retssystem, der er karakteriseret ved dybt uretfærdige retssager, er blevet indført for at udstikke fængselsstraffe og store bøder som modsvar til selv den mindste politiske afvigelse og for at lukke munden på kritikere, siger Oleg Kozlovskij.

/ritzau/