Vestlige lande har reageret varsomt på udsigten til, at Putin vender tilbage til posten i maj for en ny seksårig periode som præsident og har opfordret til, at anmeldelserne om valgsvindel bliver undersøgt.
Politiet oplyser, at man har arresteret 250 i Moskva og 300 i Sankt Petersborg mandag efter at have slået hårdt ned på demonstranter, der hævder, at søndagens valg ikke er gået rigtigt til.
Omkring 20.000 modstandere af Vladimir Putin var mødt op på Pushkinpladsen i det centrale Moskva, hvor de råbte "Rusland ja! Putin nej!"
Demonstrationen forløb fredeligt, men bagefter rykkede politiet ind for at fjerne de demonstranter, der nægtede at forlade pladsen.
Flere demonstranter blev slæbt til ventende politibiler, fortæller AFP's korrespondent.
Blandt de arresterede var den russiske anti-korruptionsforkæmper Alexei Navalny, der af nogen ses som en kommende rival til Vladimir Putin, og oppositionslederne Sergei Udaltsov og Ilya Yashin.
- Folk var rolige, men på et tidspunkt begyndte politiet at rykke ind. De sparkede folk og flåede i dem, så deres tøj gik i stykker, siger Yashin til den uafhængige tv-station Dozhd fra politibilen via telefon.
Politiet i Moskva slog også hårdt ned på demonstranter ved en anden demonstration tæt på valgkommissionens kontorer. Her blev oppositionspolitikeren Eduard Limonov arresteret.
En journalist fra AFP så en lignende politiaktion ved en demonstration i Putins hjemby Sankt Petersborg. Russiske medier skriver, at 300 blev anholdt ved den lejlighed.
Protesterne kommer, efter officielle resultater viser, at Putin fik knap 64 procent af stemmerne ved søndagens valg.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned