Ryanair gør kur til danske piloter og satser på flere fly
Det irsk-baserede flyselskab Ryanair håber, at et bedre forhold med fagforeningerne kan bane vejen for erobring af markedsandele i Skandinavien. Foto: /ritzau/AP/Victoria Jones/arkiv
/ritzau/AP/Victoria Jones
Ryanairs topchef fortæller, at man allerede har haft kontakt med piloter i Danmark.
Det irsk-baserede flyselskab Ryanair håber, at et bedre forhold med fagforeningerne kan bane vejen for erobring af markedsandele i Skandinavien.
Det fortæller selskabets topleder, Michael O'Leary, til nyhedsbureauet Reuters.
Meldingen kommer, efter at O'Leary i sidste uge sagde, at man overvejer at anerkende piloters fagforeninger for at undgå pilotstrejker.
- En af fordelene ved at anerkende fagforeningerne er, at det åbner vækstmuligheder for os i Frankrig og Skandinavien.
- Det er lande, som tidligere har været lukket for os, fordi vi følte, at det var påkrævet at anerkende fagforeningerne, siger han.
Han tilføjer, at selskabet allerede har været i kontakt med piloternes fagforeninger i Frankrig og Danmark.
Det bekræfter Flyvebranchens Personale Union.
- Det er korrekt, at Ryanair har rettet henvendelse til os via deres advokat. Nu venter vi på at se, om de sætter handling bag ordene, siger næstformand Anders Mark Jensen til Ritzau.
Selv om det er tidligt i processen, tror Anders Mark Jensen, at henvendelsen sker med henblik på en aftale om en overenskomst.
I sommeren 2015 havde fagbevægelsen og Ryanair et større slagsmål, efter at Ryanair nægtede at tegne overenskomst for de ansatte på den nyoprettede base i København.
Fagbevægelsen vandt striden i Arbejdsretten, hvorefter Ryanair lukkede sin base. Selskabet flyver dog fortsat fra København.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned