Sanktioner blokerer for russisk lavprisfly
Det statsstyrede russiske luftfartsselskab Dobroljot er blevet tvunget til at indstille alle sine flyvninger på grund af EU's økonomiske sanktioner, oplyser selskabet.
30. juli forbød Bruxelles alt samarbejde med selskabet, fordi dets flyvninger til Krim ifølge EU har været med til at lette Ruslands ulovlige annektering af den ukrainske halvø ved Sortehavet.
Et afbrudt samarbejde om teknisk vedligehold og navigationsoplysninger tvinger nu Dobroljot, der er et 100 procent Aeroflot-ejet datterselskab, til at indstille alle afgange til Krim og de syv destinationer i Rusland, som selskabet trafikerer.
EU's sanktioner mod Rusland blev indført i marts og er nu udvidet til at omfatte 95 personer samt 23 organisationer og institutioner. 29. juli meddelte EU, at det var slut med lån til en del russiske banker, stop for eksport af visse former for olieteknologi og en våbenembargo.
Frankrig, som er i gang med at sælge to helikopterfartøjer til Rusland, har alligevel planer om at levere det ene.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned